Vi mennesker er forskellige på mange niveauer, og hvordan vi tillærer os matematik er ingen undtagelse. Men på skolebænken skal man at forholde sig til en læreplan. Udfordringen med matematik er, at det bliver vældigt tydeligt, hvem der har ret og hvem der tager fejl. Hvis du senere får at vide, at du er dårlig til matematik, er det oftest lettere at undvige problemet end at behandle det. Hvis man har forliget sig med tanken om, at man helt enkelt er dårlig til matematik, så bliver det til sidst en selvopfyldende profeti.
I canadisk forskning, hvor man har set på matematikangst, har man fundet ud af, at børn, der tænker, at de er dårlige til matematik ofte præsterer på lavere niveau. Hvis man forsøger at regne samtidigt med, at der foregår en indre monolog om, at man er dårlig, så giver man som regel op. En kommentar om, at man ikke forstår matematik kan altså få langvarige konsekvenser, selv om det bare var en lille del man ikke forstod. Forskere ved Barnad College i New York mener også, at mennesker i den vestlige verden ofte tager let på matematikproblemer. Det er socialt accepteret at være dårlig til matematik og engang imellem siger vi det i en spøgefuld tone. Men næsten ingen ser på samme måde på læse- og skrivevanskeligheder.
Sådan her kan du gøre derhjemme, hvis du som forælder ved, at matematik ikke er din stærke side, men samtidig ikke vil have, at dit barn får det på samme måde. En metode er at få matematikken ind i hjemmets hverdag så ofte som muligt. At spille et matematikspil med barnet kan ifølge visse forskere bidrage til, at barnet præsterer bedre i skolen. Du drager også som forælder fordel af at regne med dit barn, da det faktisk styrker din selvtillid og mindsker risikoen for, at du for sjov snakker om, hvor dårlig du er til matematik. I kan for eksempel øve med Albert!
Sæt jeres egne spilleregler og udfordr hinanden i appen. Måske er dit barn familiens nye matematikgeni?